Velkommen til Brygbaren SOS: 'Spørgsmål og Svar', hvor du kan stille spørgsmål og få svar fra andre brugere af siden.

Hvad gør man for at reducere vildt meget skum fra luftkølet fadølsanlæg

0 positive 0 negative
 
Jeg har et lille luftkølet fadølsanlg til hjemmebrug. KUVATEK 25 Party med alt nødvendigt tilbehør.
Jeg bruger i almindelighed almindeligt pasteuriseret pilsnerøl fra Carlsberg f.eks. “Carls Special”.
 
Da jeg kun tapper nogle glas om ugen, vil fustagen sagtens kunne blive omkring 2 måneder gammel fra den første tilslutning.
Jævnlig – og i særdeleshed efter at have frakoblet – og efterfølgende gentilsluttet min 25 l ølfustage forekommer et stort problem med alt, alt for meget skum.
 
Jeg har naturligvis forsøgt alle de indlysende ændringer, herunder tilpasning af CO2 tryk til fustagens omgivelsestemperatur samt førøget tryk (3 bar) . Uden held.
 
I ølslangen mellem fustage og køler (KUVATEK 25) med direkte påbygget aftapningsventil (ølhane) ses mange små luftblærer. Jeg ved, at disse blærer ikke skal være der. Dette er yderligere erfaret derved, at når der ingen luftblærer er i slangen, er der ingen skumproblemer. Som jeg forstår det, kunne det tænkes at der er utætheder mellem CO2 systemet og ølslangen; sandsynligvis i ventilen på fustagen (anstikkernøglen) hvoved CO2 kunne forplante sig til ølslangen. Jeg har derfor fornyet samtlige pakninger og O-ringe i denne ventil. Stadig samme mængde skum.
 
Jeg har erfaret, at der kun er små eller ingen skumproblemer lige efter tilslutning af en ny fustage (selvfølgelig med forudgående rensning af det komplette anlæg). Hvis jeg bibeholder fustagen tilsluttet indtil den er tom er der betydelig mindre problemer - men der er dog altid for meget skum. Det kan vare op til 2 måneder.
Fustagen har rumtemperatur. Jævnlig ønsker jeg at kunne tappe hurtigt. Derfor frakobler jeg fustagen og sætter den på køl, måske en nat. Når jeg derefter gentilslutter, er jeg sikker på enorme skumproblemer.
 
I dag tog jeg mig sammen og forsøgte at finde en løsning via internettet, hvor jeg støder på jeres hjemmeside, der bl.a. oplyser om skumproblemer.
 
Tror I at løsningen, i mit tilfælde, kunne være 1 m. 3 mm. slange som beskrevet på jeres hjemmeside?
 
28. Dec 2013 i Fadøl af Per Holmstrøm
flyttet kategori 28. Dec 2013 af Morten@Brygbaren
Hej

Jeg ved denne tråd er gammel, men jeg har sidenhen gjort mig flere erfaringer ;)

Meget af problemet skyldes trykket i fustagen kontra det tryk CO2 flasken (eller anden drivform) presser øllet ud med.

Jeg har haft store problemer med overkarboneret øl fra fustage, da jeg ikek var klar over at man skal bruge en mindre mængde karboneringssukker i fustage end i flaske. Jeg har ikke fået anden forklaring på det end det har noget med volumen at gøre, men det passer. Man skal til fustager kun bruge bruge 1/2 til 2/3 af den mængde man bruger til flasker. Nå, det var et sidespring.

Det jeg er kommer frem til, og som andre (ud over erfaringen) har bekræftet er at det springende punkt er at trykket fra drivgassen (CO2 eller kompressor) er højere end trykket i fustagen/øllet.

Over tid vil det naturligvis udlignes, men man skal jo heller ikke lade sin CO2 flaske side på fustagen, når man ikke tapper ;)
Jeg håber nogen kan bruge denne information, for jeg har i hvert fald fået meget mere glæde ud af mit anlæg efter jeg har gjort mig disse erfaringer!

./brygbaren

2 svar

0 positive 0 negative
Det var et langt og velovervejet spørgsmål!

Som en note kan jeg nævne at du fandt "vores hjemmeside", som i sig selv er korrekt, da sitet er drevet af brugerne. Vi er ikke et stort team bag, som har det gyldne svar på det hele ;)

Men... Jeg har selv fulgt den tråd du har haft på brygforum, da jeg har haft samme problemer. Jeg har i min studietid haft en del med vandkølede anlæg at gøre, og disse bruger sådan ca. omkring 1-1,5 bar, og så kører det. Men mit "Lindr KONTAKT 50" anlæg, som er luftkølet, gav pludseligt meget skum. Jeg øgede trykket fra de trygge 1-1½ bar til 2½ bar, og nu kører det som en drøm!

Det er så tydeligvis ikke løsningen for dig... Hvad gør vi så?

Jeg tror kun at bremseslangen er løsningen ved picnic-haner, ikke anlæg (og er ikke fra vores hjemmeside). Men det med bremseslangen rejser et spørgsmål: Er tappehanen på køleanlægget med eller uden reduktionsventil? Er det en justering af hastigheden på hanen? Det eneste Kuvatek jeg har kunnet søge mig til på nettet, har været drikkevandsautomater. Så jeg ved ikke hvordan dit anlæg er skruet sammen.

Jeg kan på ingen måde udelukke at bremseslangen kan afhjælpe noget, men det giver så ikke mulighed for at "tappe hurtigt", som du beskriver,

Jeg er bange for at jeg ikke har en løsning, og i min omgangskreds er der kun én anden med fadøl, og han er vist ikke løbet ind i problemer...

Andre spørgsmål rejser sig:

Har problemet altid været der?

Blæser du somme tider anlægget igennem med luft?

Hvornår er det senest blevet renset?

...og så det med reduktionsventilen ;)

./brygbaren
28. Dec 2013 af Morten@Brygbaren
redigeret 28. Dec 2013 af Morten@Brygbaren
Vild meget skum ved tapning af øl
0 positive 0 negative

Dette er et meget gammelt indlæg, men jeg kommenterer lige ed erfaring igen ;)

Det er meget vigtigt at trykket fra CO2 flasken er mindst ½ bar højere end trykket i fustagen. Hvis trykket ligger for tæt på hinanden, så vil det unægteligt skumme!

Mvh
Morten@Brygbaren

23. Dec 2017 af Morten@Brygbaren
Få en konto   Log ind
Om Brygbaren.dk
...