Liste over alle stilarter

Stilarten: 12C - Flamsk rød


Beskrivelse
En lagret og kompleks syrlig øl med oprindelse i den vestlige del af Flandern, hvor den ofte bliver lagret på træfade. Flamsk rød sælges både i en ren lagret og dermed meget syrlig udgave, og i en udgave hvor det syrlige øl er blandet med en sødere frisk øl. Den markante forskel mellem flamsk rød og brun er, at den flamsk røde er mere syrlig og holder en vis eddikekarakter, mens flamsk brun er mere sød og karamelagtig. Maltbasen for en flamsk rød består typisk af Viennaog/ eller Münchnermalt kombineret med karamelmalt og til tider en mængde special B for at opbygge øllets karakter. Øllet lagres typisk på store egefade, der holder på bakteriekulturen, som er med til at give øllet den genkendelige syrlige karakter. Gennem årene er det lagrede øl blevet blandet med friskere og mere sødligt øl for at skabe en balance mellem det sure og det søde. Stilartsdefinitioner 2022 - 1. udgave Side 22 af 25 Det bliver dog mest anvendt af de større bryggerier i dag for at skabe en konsistent oplevelse af øllet.

Aroma
Svag til middel syrlig aroma med karakter af mælkesyre og balsamisk eddike. Svag til middel karamelagtig maltaroma. Svagt til middel niveau af frugtestere med karakter af tørret frugt og kirsebær. Et svagt niveau af krydrede fenoler bidrager til kompleksiteten. Humle bemærkes ikke. Fraværende til svagt niveau af diacetyl. DMS må ikke forekomme.

Farve/udseende
Kobberfarvet til mørk rødbrun. Medium til kraftigt skum. Klar til let tåget.

Smag
Svag til kraftig syrlig eller sur/sød karakter, som balanceres af karamelagtig maltsødme. Balancen kan gå både i meget syrlig og ret sød retning. Syrligheden opleves kompleks med tydelige indslag af balsamisk eddike. Indtryk af kirsebær, appelsin, egetræ (dog ikke bourbon/vaniljeagtig) og peber kan bidrage yderligere til kompleksiteten. Humlesmag og -bitterhed bemærkes ikke.

Krop
Let til medium krop. Medium karbonering.

Eksempler
Rodenbach Grand Cru, Duchesse de Bourgogne, Rodenbach Classic

DØE arrangementer

Arrangementer hos Danske ØlEntusiaster
06. december 2024
Sønderborg
07. december 2024
Amager
07. december 2024
Fredericia
07. december 2024
Aabenraa
10. december 2024
Middelfart
10. december 2024
Odense
10. december 2024
Aalborg
10. december 2024
Silkeborg
10. december 2024
Roskilde
11. december 2024
Maribo