Liste over alle stilarter

Stilarten: 12D - Flamsk Brun/Oud bruin


Beskrivelse
En kompleks maltet og syrlig øl, der oprinder fra den østlige del af Flandern, hvor den typisk bliver lagret på stålfade. Øllet adskiller sig fra flamsk rød ved at være mere maltsød og mindre syrlig. Typisk lagres og blandes øllet for at opbygge en mere kompleks karakter og for at få mere frisk øl i blandingen, der bringer den syrlige karakter i baggrunden. Maltbasen for en oud bruin er typisk store mængder pilsnermalt, hvortil der tilsættes rimelige mængder karamelmalt for at opbygge den sødelig karakter i øllet. Typisk anvendes en kontinental humle med lav alphasyre, der sikrer, at øllet ikke får for megen humlekarakter. Gærmæssigt anvendes der typisk både saccharomyces og lactobacillus, der er med til at give øllet den forventede karakter.

Aroma
Middel til kraftig maltaroma med karakter af karamel, kiks og brød. Svag syrlig aroma med karakter af mælkesyre. Svagt til middel niveau af frugtestere med karakter af tørret frugt og kirsebær. Et svagt niveau af krydrede fenoler bidrager til kompleksiteten. Humle bemærkes ikke. Fraværende til svagt niveau af diacetyl. DMS må ikke forekomme.

Farve/udseende
Kobberfarvet til mørk rødbrun. Medium til kraftigt skum. Klar til let tåget.

Smag
Svag til middel syrlig eller sur/sød karakter, som balanceres af karamelagtig maltsødme. Balancen går overvejende i en sød retning. Indtryk af kirsebær, appelsin og peber kan bidrage yderligere til kompleksiteten. Humlesmag og -bitterhed bemærkes ikke.

Krop
Let til medium krop. Medium karbonering.

Eksempler
Liefmans Goudenband, Liefmans Oud Bruin, Petrus Oud Bruin

DØE arrangementer

Arrangementer hos Danske ØlEntusiaster
06. december 2024
Sønderborg
07. december 2024
Amager
07. december 2024
Fredericia
07. december 2024
Aabenraa
10. december 2024
Middelfart
10. december 2024
Odense
10. december 2024
Aalborg
10. december 2024
Silkeborg
10. december 2024
Roskilde
11. december 2024
Maribo